tirsdag den 15. november 2011

Autenticitet

Nu også i ledelse.

Autentisk ledelse er den nye vej i hvert fald set fra et konsulent perspektiv. Og det giver god mening. Som psykoterapeut, og tidligere som jordemoder, er det tydeligt for mig, hvor afgørende for både relationen og dybden af tillid klient - terapeut i mellem, at terapeuten er bekendt med sin egen autenticitet og ved, hvordan det indvirker i kontakten. Når det bør være vigtigt i ledelse, så håber jeg, at det ikke blot bliver brugt som et konsulent - PR aproach. Det er vigtigt, at autentiske leder bruger deres egne indsigter til kontinuerligt at have et personligt mod på at følge deres egen udvikling som mennesker. Jeg tror, at det vil være besparende på den nationale økonomi, hvis dette var et område, som også vores kommunale chefer investerede ikke bare penge men modige kroppe i. For hvis man som det autentiske menneske, som man/vi er, tør mærke, tale og erkende sit liv, så vil det føre til en større grad autenticitet. Det vil, som leder, betyde, at man vil kunne sætte sig selv i medarbejdernes sted og på sigt vil det hjælpe til en fastholdelse til arbejdsmarkedet, som jeg ikke mener, vi ser i øjeblikket.

Autenticitet kræver mod og er ikke for tøsedrenge. Ej heller til leder, der skal på overspringshandlingskurser. Jeg synes, at det er spændende, hvilket spin autenticitet fremover kan få. Hvis du har en holdning, så del den venligst her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar