fredag den 18. november 2011

En helt anden tilgængelighed

Det er altid forundrende og spændende, når andre terapeuter arbejder i en anden terapeutisk retning og med en anden tilgang. I dag blev jeg præsenteret for en terapeut, der arbejder oplevelsesorienteret som jeg. Og vi er så forskellige. Det er en befrielse. Jeg har besluttet mig for, at jeg skal lære af ham og lade mig inspirere. Det er inspirerende, når faglige kompetente mennesker er tilgængelige og stiller sig til rådighed også for ukendte mennesker. Det får mig til at stille spørgsmål ved vanlig terapeutisk praksis. Er det uddateret med fast telefontid 8 - 9 og en arbejdstid, hvor de fleste endnu ikke har fri. Er et indfølt : Jeg er tilgængelig for dig, når du har brug for mig, at gå over den diskrete grænse, som vi har fået prædiket ørene fulde af i vores studietid.

Jeg tror det ikke. Det virker. Min egen terapeutiske tilgang kunne godt trænge til et eftersyn. Hvor er det spændende med anderledeshed. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar